case_Comedy Central

Aprilsnar tog fusen på 100.000 Comedy Central-fans

OPGAVE

Som Danmarks sjoveste tv-kanal ville Comedy Central bruge 1. april til at lave en aprilsnar med deres mange seere og fans og skabe opmærksomhed omkring et af kanalens vigtigste shows: den populære kultserie South Park.

Det kræver en kreativ idé, der på den ene side er skør nok til at trænge igennem støjen fra utallige andre aprilsnarer på dagen, men samtidigt også er tilpas balanceret, så der ikke opstår negativ omtale efterfølgende.

LØSNINGEN

Sammen med Comedy Central udviklede Holm en sjov gimmick, der både var hurtig at eksekvere og nemt kunne deles og skabe buzz på Comedy Centrals egne sociale kanaler. Med udgangspunkt i Comedy Centrals kultfænomen South Park lod vi de danske fans forstå, at man for første gang nogensinde ville oversætte animationsserien til dansk.

Til at binde kampagnen sammen producerede vi en kort video, hvor vi genbrugte en af seriens karakteristiske scener og fik den tidligere Aqua-stjerne René Dif til at lægge danske stemmer til de ikoniske figurer Cartman, Stan og Kyle. Vi valgte Rene Dif til opgaven, da han tidligere som én af få danskere havde opnået den ære at blive portrætteret i en episode af South Park.

skaermbillede-2016-11-16-kl-10-23-53

Vi lancerede aprilsnaren og videoen på Facebook og med en pressemeddelelse, hvor vi beskrev, hvordan South Park nu blev oversat til dansk, og at Aqua-stjernen René Dif skulle lægge stemmer til. For at give nogle hints om aprilsnaren krydrede vi teksten med skøre informationer. Blandt andet kunne fansene læse, at begrundelsen for den danske oversættelse var et omfattende studie fra Applied Humor Science på University of Falseville i USA ledet an af seniorforskeren April Parker.

RESULTATET

omtale

OMTALE

Potentiel medie-reach: +450.000
Omtale i bl.a. Se & Hør

social

SOCIAL

Reach på +100.000 på Facebook
+1.000 handlinger på Facebook
+20.000 så videoen på Facebook

  • Opslaget fik over 500 kommentarer. Den primære del bestod af folk, der taggede deres venner i kommentarsporet, hvilken fik mange nye besøgende ind på Comedy Centrals Facebook-side.
  • Den generelle perception var overvældende positiv, og de eneste negative kommentarer bestod i skuffelsen over, at René Dif alligevel ikke skulle gi’ den som South Park-figur
  • Aprilsnaren skabte enorm buzz på Comedy Centrals Facebook-side, og helt uden annoncering opnåede opslaget en reach på over 100.000 mennesker.
  • Pressemeddelelsen blev samlet op af bl.a. Se & Hør, der bragte den på både hjemmeside og Facebook-side.

VIL DU HØRE MERE?

Mathias Holm Pedersen, Partner & Seniorkonsulent
mhp(at)holm.dk
+45 22 93 77 30