Nyheder - 31.05.18

Holm Kommunikation søger kontorelev

Vi er et PR- og kommunikationsbureau, der bor i lækre og nye lokaler ved Søerne i København. Vores dygtige konsulenter hjælper danske og internatonale kunder med alt fra mediehåndering, sociale medier, videoproduktioner og kommunikationsrådgivning. Vi er en ung og talentfuld gruppe på ca. 20 medarbejdere, der hjælper hinanden og kan lide at have det sjovt sammen.

Kontorelev med speciale i administration

Vi søger en kontorelev til vores daglige administrative arbejde. Du kommer til at arbejde på tværs af alle afdelinger med en bred vifte af administrative opgaver, økonomi, HR, databaseopdateringer, mødehåndtering og -servicering, receptions- og sekretærfunktioner.

Din profil:

  • Du har bestået / er ved at afslutte HHX (+ 5 ugers EUS) eller STX (+ 10 ugers EUS)
  • Du har et godt mundtligt såvel som skriftligt dansk
  • Du er systematisk, pligtopfyldende, positiv og imødekommende
  • Du er fleksibel i forhold til dine arbejdsopgaver og løser både udviklings- og de praktiske rutineopgaver med fokus og humør

Vi forventer, at du har et godt kendskab til Office-parken, især Word og Excel – og at du har mod på at lære at arbejde i databaser og økonomisystemer.

Vi kan tilbyde:

  • En elevplads i en spændende virksomhed i kraftig udvikling
  • En varieret hverdag omgivet af ildsjæle, der prioriterer et godt og sjovt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Indsigt og viden om et bredt udsnit af administrative værktøjer

Sådan søger du:

Send din ansøgning til CFO Zara Liljekvist zl@holm.dk, skriv “Administrationselev” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist er d. 30. juni 2018. Samtaler afholdes løbende.

Vil du høre mere om elevpladsen, er du velkommen til at kontakte CFO, Zara Liljekvist på tlf. 22 16 35 06.

Tiltrædelse medio august 2018.

Følg os på vores sociale medier