Nyheder - 11.06.17

Holm lancerer netværks-appen Mingla på Folkemødet

Mingla er erhvervslivets svar på Tinder, hvor man kan swipe til højre eller venstre, indtil man finder det helt rigtige match. Holm Kommunikation lancerer Mingla på Folkemødet for at gøre det nemt at netværke med de helt rigtige mennesker.

Netværks-appen Mingla skal gøre det nemt at netværke, og hvilken bedre anledning at lancere den end Folkemødet på Bornholm? Derfor lancerer Holm Kommunikation Mingla inden Folkemødet, så de tusindvis af deltagende journalister, politikere, NGO’er og lobbyister let kan skabe kontakt og netværke herigennem.

Mingla fungerer på samme måde som den populære dating-app Tinder. Man opretter en profil og kan herefter swipe til højre eller venstre alt efter, om man vil mødes med personerne eller ej. Er der et match, kan parterne aftale at mødes i den virkelige verden.

Mingla er for organisationerne og erhvervslivet, hvad Tinder er for dating-livet, nemlig et effektivt værktøj, der giver brugerne mulighed for at møde relevante personer på en nem og overskuelig måde. Fremtidens måde at skabe professionelle kontakter på er i høj grad digital, og vi er glade for at kunne lancere appen på Folkemødet.


Lad os mingle!

Vi mener, at de besøgende på Folkemødet har brug for en hjælpende hånd. Der er allerede registreret 3.152 arrangementer. Der er knap 100.000 mennesker igennem Folkemødet. Det kan altså blive et kaotisk netværksarrangement, hvis man er til stede for at møde nye forbindelser og udvide sit netværk.

Vi sætter med Mingla de besøgende tilbage i centrum og giver dem en ny netværksmulighed lige ved hånden.

Mange professionelle Folkemøde-deltagere vil gerne bruge ugen på Bornholm til at udvide deres netværk. Men det kan være svært at planlægge de mange aftaler hjemmefra, så vi tror på, at Mingla kan gøre det nemmere at skabe kontakter, både digitalt og i den virkelige verden.

For henvendelser vedrørende Mingla, kontakt digital chef, Mads Keilberg Johansen på 24608885/mkj@holm.dk