Nyheder - 20.10.17

Folkemødet: Mindre larm bryder lydmuren

Hos Holm Kommunikation er kreativitet og konceptudvikling de vigtigste omdrejningspunkter, når vi planlægger Folkemødet for vores kunder.

At der skal tænkes digitalt, når strategien for Folkemødet planlægges er en nyhed for de færreste. Aktiviteter som bl.a. live tweets er efterhånden et fast ritual under organisationers arrangementer på Folkemødet. Men hvordan sikrer I, at jeres digitale tilstedeværelse ikke blot bliver en del af den larmende masse, men faktisk bidrager til jeres overordnede formål med at være på Folkemødet?

Tiden er moden til at genoverveje den traditionelle tilstedeværelse på Folkemødet. Hvad får I eksempelvis ud af den ene times debat, og hvorfor afholder I ikke bare noget lignende i løbet af året. Hvad gør I rundt om jeres debatter, og får I nok udbytte ud af det? Det er blot nogle af de spørgsmål, som alle arrangører bør stille sig selv.

Antallet af deltagere ved det årlige folkemøde på Bornholm har stagneret de seneste par år, mens mængden af events og engagementet på de sociale medier er steget markant. Det viser Infomedias digitale analyse af Folkemødet 2017, der afslører at antallet af arrangementer er steget fra 1.324 til 3.200 i løbet af de seneste fire år.

Næsten selvsagt bliver det derfor sværere og sværere at trænge igennem med sit budskab under den politiske festival i Allinge. Løsningen for din organisation er ikke nødvendigvis endnu en paneldebat med dertilhørende live tweeting, men et større udbytte kan hentes ved at fokusere på koncepter, kvalitet og strategisk relationsopbygning.

Kvalitet fremfor kvantitet

Infomedias analyse viser, at nogle af de aktører, der er mest aktive på sociale medier under den politiske festival i Allinge topper listerne over det største engagement – men at være dem, der råber højest og mest, kan næppe direkte konverteres til værdi for din organisation.

Derfor er det vigtigt at du allerede inden Folkemødet har en klar idé om, hvad formålet er, og hvordan det skal nås. Da Holm under Folkemødet 2017 lancerede netværksappen Mingla var det ud fra modellen 1-10-100-1000 og med tænke på at synliggøre et behov.

I stedet for lægge fokus på paneldebatter, lagde vi ud med at aktivere vores netværk og passionerede venner allerede inden Folkemødet. Gradvist udbyggede vi strategien, og resultatet blev over 2.000 brugere inden Folkemødet var omme og en lang række PR-historier, hvor vi fik fortalt vores kernebudskaber.

Når du planlægger strategien for Folkemødet 2018 handler det derfor om at kigge på jeres udgangspunkt, I skal genoverveje jeres formål og se på, om I virkelig får det ud af det, som I investerer i Folkemødet. Hos Holm kommunikation udvikler vi koncepter, der ikke bidrager til larmen, men bryder gennem lydmuren.

Tips til din strategi ved folkemødet

For nylig afholdte vi et morgenmøde, hvor vi havde inviteret Infomedia og Landbrug & Fødevarer, der samme med os skulle lave den digitale analyse af Folkemødet.

Her får du de vigtigste pointer fra de tre oplæg:

Infomedia

  • Målgruppen er mættet: Det kompakte program, et fyldt nyhedsfeed på sociale medier, networking og alle de andre arrangementer som eksempelvis fester, gør at deltagerne hurtigt bliver mættet.
  • #Fmdk er et Københavnerfænomen, der foregår på Twitter: En stor del af den digitale samtale under Folkemødet foregår fra København, så er din målgruppe i Allinge, eller sidder de i København og tweeter med?
  • Spontanitet er vigtigt: Et godt og velunderbygget Folkemødekoncept er vigtigt, men der skal være plads til at kunne reagere på aktuelle emner eller begivenheder.
  • Toppolitikere er nøglen til opmærksomhed: Kan du få en toppolitiker eller kendis med på din dagsorden eller til paneldebat, så er både folkets og mediernes opmærksomhed sikret.

Landbrug & Fødevarer

  • Fokusér på kvalitet fremfor kvantitet: Brug ressourcer på at skabe kvalitetsindhold, der taler til jeres målgruppe.
  • Hav et simpelt set up: Brug jeres netværk og medarbejdere til at nå ud med jeres budskab.
  • Fokusér på relationsopbygning – også digitalt: Brug både tiden inden, under og efter Folkemødet på at lave aftaler med folk fra dit netværk, eller potentielle samarbejdspartnere. Her er det oplagt at benytte sig af fx sociale medier eller Mingla for at skabe den første kontakt.
  • Netværk er lidt ligesom dating: For mange er Folkemødet lig med networking. Vær opsøgende men ikke for desperat, når du prøver at skabe nye relationer.

Holm Kommunikation

  • Løb med den gode idé: Hvad vil du have ud af Folkemødet? Svaret her er sjældent en times god debat, et fyldt telt eller at medarbejderne retweeter hver gang, I tweeter noget fra en debat. Vend det på hovedet og løb med den ide, I får mest ud af – også hvis det betyder, at I ikke skal afholde en times debat.
  • Gør noget de andre ikke gør: Alle laver paneldebatter, pop up-events og live tweeter fra teltet. Får du mest ud af at gøre det samme? Overvej din indsats nøje, Folkemødet kan være et dyrt setup, så gør noget alle andre ikke gør, hvis det vel at mærke er det, der giver dig det bedste output.
  • Digitalt er også benarbejde: Det digitale setup kræver stor forberedelse, og du kan få mindst ligeså meget ud af en strategisk tilgang til det, som ved din øvrige Folkemøde-deltagelse.
  • Mix dine k-værktøjer (PR, digitalt og meetups). Folkemødet er meget andet end paneldebatter. Brug dine kommunikationsredskaber til at skabe unikke oplevelser på tværs af platforme om end det er fysisk i Allinge eller online, men tro ikke at din paneldebat i sig selv skaber overskrifter.

Vil du vide mere om vores tilgang til Folkemødet så kontakt Mads Keilberg Johansen, digital chef hos Holm Kommunikation på mkj@holm.dk eller 24608885.