Nyheder - 15.06.16
Holm Kommunikation

Folkemødet: Holm sætter fokus på politikerne.

Igen i år afholder Holm debatten “Kender du politikertypen?”, hvor du kan møde Søren Espersen (DF), Uffe Elbæk (Alternativet), Søren Søndergaard (Enhedslisten) og Zenia Stampe (RV). 

Igen i år afholder Holm Kommunikation den underholdende og personlige debat “Kender du politikertypen?” på Folkemødet på Bornholm. Debatten finder sted lørdag kl. 17.30 i vores telt lige ved Allinge Røgeri, og her kan du møde politikerne Søren Espersen (DF), Uffe Elbæk (Alternativet), Søren Søndergaard (Enhedslisten) og Zenia Stampe (RV).

Ordstyrer Niels Folmann har været en tur forbi politikernes kontorer, for at finde afslørende ting på hylderne, der kan fortælle, hvilke typer politikere de egentlig er. For hvilke typer af politikere har vi egentlig i Danmark, og kan deres partivalg sige noget om, hvilken politikertype de er?

Debatten tager udgangspunkt i politiske sager, hvor de fire politikere i panelet er gået imod flertallet af danskerne, krydret med personlige anekdoter og Niels Folmanns afslørende opdagelser på politikernes kontorer.

Vi håber at se dig i Holm Kommunikations telt til en underholdende, anderledes og personlig debat, hvor du kan blive klogere på de politikertyper, der styrer vores land.

Paneldeltagere:
Søren Espersen, Dansk Folkeparti
Uffe Elbæk, Alternativet
Søren Søndergaard, Enhedslisten
Zenia Stampe, Radikale Venstre

Ordstyrer: Niels Folmann, livsstilsekspert bl.a. kendt fra ’Kender Du Typen’ på DR1

Tid og sted:
Lørdag d. 18. juni kl. 17.30 i Røgeriets Mødetelt 1 (F10) ved Allinge Røgeri