Hej, din browser er desværre uddateret

Vi kan se, at din browser ikke er opdateret i lang tid. Vi anbefaler, at du opdaterer den til Microsoft Edge eller downloader en ny herunder.

Holm Kommunikation

Kontakt
Kontakt
Et talentforløb med raketfart

HOLM KOMET

Holm Komet er et talentforløb for ambitiøse studerende, der som led i deres studieforløb ønsker at prøve kræfter med PR og strategisk kommunikation i praksis.

Du vil indgå som en fast og vigtig del af bureauet og kommer til at rådgive kunder samt planlægge og eksekvere en lang række kommunikationsindsatser i tæt samspil med dine kolleger.

Som en del af talentforløbet får du skræddersyede kurser fra Holms konsulenter om forskellige kommunikationsdiscipliner, der byder på både faglige indspark og de bedste indsigter i livet som konsulent og rådgiver på et kommunikationsbureau.

Hvad laver man?

Som praktikant eller studentermedhjælper får du en vigtig rolle på bureauet og skal sammen med dine kollegaer hjælpe med at rådgive både danske og internationale kunder.

Hos Holm er ingen dage ens, og der vil lande både sjove og afvekslende opgaver på dit bord. En fællesnævner er dog, at du har lyst til at skrive (og er god til det!) og interesserer dig for det klassiske PR- og kommunikationsarbejde.
Samtidig skal du have mod på at ringe til journalister og på at blive kastet ud i en lang række forskellige opgaver - fra researchopgaver og kampagnearbejde til pressemeddelelser og rapportering.

Vi gør en dyd ud af at have det sjovt, mens vi arbejder, så derfor leder vi efter praktikanter og studentermedhjælpere, der kan bidrage med højt humør og en masse gode idéer. Det er faktisk noget af det vigtigste for os - til gengæld garanterer vi en masse udfordringer allerede fra første dag!

Hvem er du?

Det ved du uden tvivl bedre end os, men er du bachelor- eller kandidatstuderende inden for fx journalistik, kommunikation, statskundskab eller dansk, kunne Holm Komet være relevant for dig. Det afgørende er ikke dit studie, men din lyst til at blive en del af et bureau og arbejde professionelt med virksomhedskommunikation.

Hvad kan Holm tilbyde?

Som en del af Holm Komet får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi garanterer masser af udfordringer fra allerførste dag og tilbyder bl.a.:

  • Et onboarding-forløb med introduktion til discipliner som fx pressemeddelelser og projektledelse.
  • Faglige indspark fra vores rådgivere, der ruster dig til konsulentlivet og arbejdet med kunder
  • Mulighed for at kickstarte din karriere i kommunikationsbranchen
  • Mulighed for at udvikle dig i den retning, du ønsker, inden for fx sociale medier, PR, PA eller kampagner

Du vil indgå som en fast og vigtig del af bureauet og kommer til at rådgive kunder samt planlægge og eksekvere en lang række kommunikationsindsatser i tæt samspil med dine kolleger.

Som en del af talentforløbet får du skræddersyede kurser fra Holms konsulenter om forskellige kommunikationsdiscipliner, der byder på både faglige indspark og de bedste indsigter i livet som konsulent og rådgiver på et kommunikationsbureau.

Hvad med det praktiske?

Hvis du har lyst til at blive en del af Holm Komet, kan du læse om det praktiske herunder.

For praktikanter:

  • Praktik i efteråret 2022: Vi modtager løbende praktikansøgninger og holder samtaler i løbet af marts og april.
  • Praktik i foråret 2023: Vi modtager løbende praktikansøgninger og holder samtaler i løbet af september og oktober.


Komet-programmet for praktikanter tager som udgangspunkt seks måneder, men kan selvfølgelig tilpasses efter dit studie, ligesom vi er fleksible ift. eksamensperioder. Som praktikant hos Holm får du naturligvis et tilskud til din SU.

For studentermedhjælpere:

  • Vi er altid interesserede i at høre fra studerende, der kan være hos os 15-20 timer om ugen. Send endelig en ansøgning vores vej, så bliver du måske den heldige, der bliver koblet på næste Holm Komet-talentforløb.

Skal du være en del af Holm Komet, eller har du spørgsmål til talentforløbet?

Så skriv til job@holm.dk