Nyheder - 23.01.20

Her finder du dugfriske tal om danskernes medieforbrug

Hvor meget TV ser danskerne hver uge? Er deres brug af Facebook egentlig faldet lige så meget, som vi tror? Og hvad bliver næste års store digitale trend?

Alt det – og meget mere – bliver løbende undersøgt og samlet i rapporter, der udgives af alt fra Danmarks Statistik til DR’s Medieforskning, Reuters Institute, Kulturstyrelsen og mange, mange flere.

Hos Holm Kommunikation bruger vi selv denne guldgrube af viden om danskernes adfærd på digitale, sociale og traditionelle medier, når vi rådgiver virksomheder til bedre kommunikationsstrategier, eller når vi udvikler kampagner, der skal ramme udvalgte målgrupper. Og vi vil også gerne gøre det lettere for dig at bruge statistikkerne i dit arbejde.

Derfor har vi samlet nogle af de vigtigste rapporter, vi bruger, i et årshjul. For hver måned i årshjulet finder du en ny rapport. Klik på rapportens navn, og du kommer direkte til rapportens hjemmeside, hvor du kan læse mere om emner såsom danskernes handelsadfærd på nettet, native advertising trends, it-anvendelse i befolkningen og trends og tendenser for det kommende år. 

Du kan let downloade årshjulet til dit skrivebord – eller sende det til kolleger og samarbejdspartnere – og I kan dermed altid holde jer opdaterede med dugfriske tal om danskernes medieforbrug.

Følg os på SoMe

VIL DU VIDE MERE OM SOCIALE MEDIER OG DANSKERNES DIGITALE VANER?

Mads Keilberg Johansen, digital chef
mkj@holm.dk
+45 24 60 88 85

Katrine Villarreal Villumsen, digital konsulent
kvv@holm.dk
+45 31 60 50 20